Jeg har lavet min blog, for at fortælle min historie, og hvordan jeg oplevede at vores system virker, eller mere hvor jeg oplevede at det fejlede. Efter jeg flyttede op til far sendte jeg en mail til Statsforvaltningen, fordi jeg gerne ville have at min far fik forældremyndigheden over mig.

Jeg tænkte meget på hvad der skulle ske med mig hvis min far døde og myndighederne sendte mig tilbage til min mor. Jeg fortalte far og Birgitte hvordan jeg havde det, og Birgitte lovede mig, at jeg måtte blive hos hende. Det gav mig ro. Jeg fortalte min far at jeg gerne ville have, at han søgte forældremyndigheden over mig. Men han gjorde ikke noget ved det (jeg ved nu, at det var fordi han ikke kunne klare en ny “sag” da der  endeligt var faldet en smule ro på).

Derfor skrev jeg selv til Statsforvaltningen. Jeg fortalte det først til Far og Birgitte da mailen var sendt. Jeg kan huske, at jeg sagde det næste dag, da vi fik morgenmad. Jeg var sikker på at, Statsforvaltningen så ville snakke med mig, og opfylde mit ønske – men sådan virker systemet ikke. Her er min mail til Statsforvaltningen:

Min far fik et brev om at han skulle ind til et møde, i Statsforvaltningen, og jeg fik et brev om, at de vil tale med min mor og far. Jeg blev gal, at jeg skrev til dem igen:

Jeg forstod ikke, at Statsforvaltningen var ligeglade med, hvordan JEG gerne vil have det, når det var mig, der havde skrevet til dem. Hvorfor måtte jeg ikke komme ind og fortælle hvordan jeg havde det. Det var såå (!!) vigtigt for mig, at de ville lytte på mig fordi jeg flere gange havde prøvet, at det blev en “kamp” mellem min mor og far. Det gjorde mig gal og fustreret.

Jeg fik endnu et svar fra Statsforvaltningen. De ville tale med mine forældre, og min far måtte ind og tale for mig.

Min far, fik forældremyndigheden over mig. Men for at min mor ville acceptere det, skulle min far, give hende forældremyndigheden over Freja. Min far havde på det tidspunkt ikke set Freja i 2 år, så han valgte at give min mor forældremyndigheden over Freja. Jeg var rigtig glad og lettet, men syntes også det var svært, at for at jeg kunne få mit ønske opfyldt, ja, så måtte min far afgive forældremyndigheden på Freja. Jeg føler at Freja og jeg blev til en form for bytte bytte købmand.

Det blev ikke den eneste gang jeg oplevede at Statsforvaltningen ikke ville snakke med mig, men det skriver jeg om senere, i et andet blogindlæg.

Jeg kan ikke forstå at Statsforvaltningen ikke giver børn mulighed for at blive hørt, hvis de selv henvender sig og ønsker at blive lyttet på! De siger de arbejder ud fra barnets tarv, men jeg kunne ikke få lov til at få et møde med dem. Hvor skal børn gå hen? Hvis et barn henvender sig, skal henvendelsen gå gennem forældrene. Så kan forældrene sidde i Statsforvaltningen og skændes om, hvad barnet ønsker og mener! Det ville da være mere rigtig, at barnet blev lyttet på først og så kunne Statsforvaltningen fortælle forældrene, at det her, er hvad jeres barn har fortalt os, om hvad det tænker, og føler.

Jeg har ikke kun kritik af systemet, for jeg syntes at Aalborg kommune gjorde meget for at hjælpe mig. De lyttede på mig, hjalp mig med psykolog hjælp. De talte også med rette, så jeg fik lov at komme med i fogedretten og tale med en børnepsykolog, da min mor ville have mig tvangudleveret (havde jeg ikke snakket med den psykolog i fogedretten, og sagt, at sendte hun mig hjem, så ville jeg stikke af, ja så var jeg blevet tvunget med min mor hjem). Aalborg Kommune lavede også en §50 undersøgelse af mig og de tilbød også Far, Birgitte og mig samtaler i Ungerådgivningen i Aalborg.

Min mor lavede en klage til Ankestyrelsen over Aalborg Kommunes håndtering af sagen, fordi hun mente at min far blev favoriseret. Det var desværre ikke den eneste klage min mor lavede og hver gang gik det ud over mig!


 

Min mors klage medførte så at ankestyrelsen skulle lave en undersøgelse af kommune – klik her for at læse mere.

Jeg har en helt anden opfattelse end min mor. Jeg mener ikke at Aalborg kommune tog hensyn til, hverken min mor eller far, men udelukkende holdt deres fokus på mig. Ankestyrelsen gav ikke min mor medhold i hendes klage.

Da jeg talte med min mor sidst, fortalte hun mig, at hun aktivt er gået ind i politik, og hendes grund er, den uretfærdighed hun oplevede i forbindelsen med hele systemets håndtering af sagen om mig. Jeg tænker bare, hvis min mor skulle have været tilfreds, hvor ville det så havde efterladt mig henne?

Tak Aalborg Kommune for at i lyttede og havde fokus på mig!