I dag har været en stor dag for mig, for jeg har fået et ønske opfyldt jeg har haft meget længe. Jeg har nemlig siden før jeg blev konfirmeret haft en drøm om at ændre mit navn. Hvorfor tænker i måske?

Jeg har indtil i dag heddet Emilie Mørk Ebensgaard. Mørk er fra min far og Ebensgaard er fra min mor. Sagen er bare den at jeg ikke føler mig som en Ebensgaard.

Min mor er kun min mor rent biologisk, til gengæld har jeg Birgitte som har været den mor, som jeg har manglet. Birgitte har altid været der for mig. Det er hende der har siddet kl. 3 om natten med mig når jeg havde kærestesorger. Det er hende der har været spændt når jeg skulle til eksamen, og som jeg har delt alle mine glæder og sorger med. Det er Birgitte der har opdraget mig, sat grænser, lyttet på mig og givet mig kærlighed og knus. Altså, hun har været der i alle de situationer hvor min egen mor ikke har været der. Det er også hende der har fået mig til at elske islandske heste. Jeg er meget knyttet til hende.

Jeg har altid kaldt Birgitte for pappi, når jeg taler til hende (det er lidt sjovt, for det betyder faktisk far på islandsk, men det staves bare anderledes) men over for andre omtaler jeg hende altid som min mor. Der er mange der bliver forvirret hvis jeg nævner min biologisk mor, fordi de troede at det var Birgitte. Hun hedder også mor herhjemme altså når min far og jeg snakker sammen. Det føles naturligt for mig fordi hun har været min mor de sidste 6 år. Birgitte hedder Bach, til mellemnavn, det samme gør Birgittes børn, min far og min lillebror Axel som min far og Birgitte har sammen. Den eneste der ikke hed Bach, var mig. Men Jeg føler mig som en Bach, for jeg er også en del af Birgittes familie helt som de andre børn. Det føltes forkert for mig at hedde det samme som min mor. Det er ikke navnet jeg tager afstand fra, og der er også nogen fra min mors familie som har bakket mig op i mit valg om at flytte og stadig gør det, dem føler jeg mig stadig i familie med. Hvorfor har jeg så ikke ændret mit navn tidligere? Det har jeg ikke kunne fordi i følge ankestyrelsen er det således:

“Særligt om ændring af dit barns navn

Hvis I har fælles forældremyndighed

Har I fælles forældremyndighed over barnet, skal I begge samtykke til navneændringen.

Hvis du har forældremyndigheden alene

Hvis barnet bærer samme mellem- eller efternavn som den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne forælder afgive en erklæring, inden der kan træffes afgørelse om ændring af barnets navn”.

– Ankestyrelsen

Så det vil altså sige at selvom min mor ikke længere har forældremyndighed over mig, har hun alligevel skulle skrive under på at jeg måtte få slettet mit Ebensgaard.

Den kamp har jeg ikke magtet at tage, for det har jeg hele tiden været sikker på, at hun ikke har ville skrive under på. I stedet har jeg ventet på at jeg er blevet 18 år, så jeg selv har kunne ændre det uden at skulle have nogen underskrift.

Det har altså ført med sig at jeg fra i dag hvor jeg har modtaget bekræftelsen på mit ønske om navneændringen er gået igennem nu hedder Emilie Bach Mørk, ligesom resten af min familie. Jeg er simpelthen så glad.