Året er 2009, datoen d. 19 april og konfirmationen vi skal deltage i er mine kusiners, på min fars side. Min onkel, tante og mine kusiner er som min mor, bosiddende i odense. Jeg er på det tidspunkt 9 år gammel.

Jeg vælger at beskrive denne hændelse, da det er her, jeg første gang reagere ud af til, og forsøger at sige fra overfor det spændingsfelt jeg er i, mellem mine forældre.

Min søster og mig bliver hentet af min far, hans kone Birgitte og hendes børn på min mors adresse. Som altid foregår aflevering og afhentning ude på vejen, min far har aldrig fået lov at komme indenfor hjemme hos min mor. Min mor vil have et  afleveringstidspunkt, og siger at vi skal være hjemme senest kl 19.00

Min far og Birgitte har købt nyt tøj til mig og min søster Freja og vi må klæde om ude i selskabslokalet.

jeg hygger mig til festen med mine kusiner, som jeg ikke ser ret tit og Birgittes datter Mathilde som er på samme alder som mig. Alt for hurtigt nærmer klokken sig 19.00. Da vi er færdige med maden, starter der børne diskotek, med diskokugle i loftet, og røg kanoner,men jeg skal hjem. Jeg bliver simpelthen så ked af det, for jeg vil jo gerne være med. jeg tigger far om at ringe og spørge mor om lov til at jeg må blive.

Jeg sidder inde i vinduet og ser far gå ude på gaden og snakke i telefon med mor. Han når ikke ind, før min egen tlf ringer, det er mor. Jeg kan stadig mærke knuden i maven. Mor siger ” du kommer hjem til aftalt tid”. Jeg græder og græder og kan ikke forstå jeg ikke må blive. Far kører mig og Freja hjem. Jeg hører at min far, Birgitte og hendes børn skal overnatte i min farmor og farfars sommerhus på fyn. Jeg bliver endnu mere ked af det. jeg tigger far om at få lov at komme med. jeg vil så gerne med dem, og fortæller far,at jeg gerne vil prøve at han følger mig i skole den næste dag. Far og Birgitte vil gerne have mig med, og lover at spørge mor.

Mor står på vejen da vi kommer hjem, hun sender både mig og Freja ind i huset, men for første gang gør jeg ikke som hun siger, jeg bliver stående. Mor er gal på både mig og far. jeg må ikke komme med far i sommerhuset. Far spørger hvorfor, mor siger bare nej ! Far spørger om han så må have Freja dagen efter så hun kan holde fri fra børnehaven. Mor siger nej. Jeg græder og kan ikke forstå hvorfor.

Far kører og jeg er bare så ked af det, det er mor også hun græder lige som mig og jeg er forvirret.

Den næste dag i skolen, tænker jeg hele tiden på at far er på fyn, jeg vil så gerne se ham og jeg bryder til sidst grædende sammen foran en lærer jeg ikke kender særlig godt. Hun siger jeg skal ringe til far. Jeg ringer og græder i telefonen og far siger han kommer med det samme.

Vi kører en tur, jeg er bare ked af det. Far skriver til mor at han har hentet mig, for jeg er ked af det. Mor svarer ham ikke, men begynder i stedet at ringe til min tlf. Jeg får ondt i maven, ved godt jeg har gjort noget forkert. Jeg vil ikke svare hende, så jeg slukker min telefon. Far skriver han kører mig hjem senere. Vi kører på restaurant. jeg vil så gerne fortælle ham at jeg har det dårligt, men jeg kan ikke, er bange for at sige noget forkert, men fortæller ham alligevel at jeg er forvirret, for jeg ved ikke hvem jeg skal tro på.

Far fortæller at han havde skrevet mail til mor om lov til at have mig med i sommerhus fra om lørdagen, altså dagen før konfirmationen, men mor sagde nej !jeg forstår det ikke, for vi var jo bare hjemme, mor, Freja og mig, den lørdag, hvorfor kunne jeg så ikke få lov at være sammen med far. Hvorfor blev jeg ikke spurgt eller hørt. 1

2

Den oplevelse ændrede meget for mig, men der skulle desværre mange flere af den slags til før jeg som næsten 12 årige endelig fik mod til at sig  fra overfor det pres, det er at være i klemme mellem sine forældre.

Jeg har efterfølgende haft et enormt behov for at få svar på mange af mine spørgsmål og jeg er rigtig glad for at jeg har fået lov at kigge i alle de gamle papier.