Savnet til min lillesøster, er rigtig stort! Lige efter jeg flygtede op til min far havde jeg det rigtig svært for jeg følte at jeg havde svigtet Freja.

Det var jo både min far og mig som mistede Freja, da jeg nægtede at komme hjem til min mor igen. Der mener jeg også at systemet har fejlet. Jeg kan læse, at min far søger Statsamtet, om de kan fastsætte noget samvær mellem Freja og mig, uden om vores forældre. Men det kunne de ikke! Jeg mistede min søster, med det valg jeg træf. Sådan synes jeg slet ikke det behøves at have været.

Freja var mere knyttet til vores far end jeg var. Hun fortalte ting til mig, jeg ved hun ikke kunne sige til vores mor. Jeg ved at Freja var meget glad for at komme på weekend hos vores far. Jeg kan se i papirerne at mor har skrevet “noget andet” til instanserne. Men jeg var sammen med Freja når vi var på weekend, og jeg så hende kun glad.

Men jeg mener at det, der skete med Freja, da hun blev større, var det samme som skete med mig. Freja fik det hårdt med, at mor var ked af det, når vi skulle afsted og jeg kan  stadigvæk huske tavsheden mellem os i toget når vi skulle hjem. Freja var meget ked af det, når vi sagde farvel til far, hun var bedre end mig til at vise hvad hun følte.

Freja var ikke med på den sidste ferie sammen med os andre til Italien, lige inden jeg flyttede herop. Min mor sagde, at Freja havde hjemve og at det var for lang tid for Freja at undvære mor. Jeg har hørt min mor sige flere gange “vi to kan jo ikke undvære hinanden Freja”, og så er det altså svært at være barn og rejse på ferie.

Freja var også især meget glad for vores farfar. Min farmor og farfar bor ikke ret langt fra, hvor min mor og Freja bor, og hvor jeg boede. Men vi havde ingen kontakt med dem i dagligdagen. Det var kun når de hentede os i børnehave og skole, i fars weekender, og hjalp far med at følge os til toget. Siden jeg flyttede op til min far, har farmor og farfar kun haft meget lidt kontakt til Freja. Farfar har et par gange kørt over med gaver til jul og fødselsdag, men Freja har ikke kontaktet dem.

“Fra: inger hansen <**************>
Dato: 6. april 2013 kl. 13.08.18 CEST
Til: thomas og birgitte bach mørk <*****************>
Emne: PÅSKEÆG

Hej Birgitte og Thomas

Tak for opringning fra Axel. Jeg håber, I gjorde hvad jeg bad jer om,
at købe et påskeæg til Axel, selvom han sagde – bare send –
Der ligger et til ham her, som han får, når vi ses den 27.april.

I må sige til de store børn, at det kun er de 2 små, der har fået
i år – Axel og Freja.
Freja ringede, da hun havde gættet, at gækkebrevet var fra os.
Jeg lovede, at Farfar kom med et påskeæg. Det er første gang
jeg har talt med hende, siden Emilie flyttede op til jer.

Jeg sagde, at vi var bekendt med, at der var bedsteforældredag
i Fritidsordningen, og om hun ville have, at vi kom.
Det ville hun gerne.
Et øjeblik efter ringede Mette og sagde, at hvis vi skulle se Freja
måtte  det være hos hende. Med andre ord, hun vil ikke have,
at vi går til bedsteforældredag.
Jeg sagde til hende, at jeg ønskede at hun gjorde Freja bekendt med,
at det var hende, der forbød os at deltage.
Hun sagde, hvad der gjorde mig rigtig ked af det, at hun skulle
passe på det hun havde. Hvad tror hun om os.
Det blev så ikke i denne omgang, vi får Freja at se.

Så ses vi til “ungdomsgildet”.  Det er dejligt, at I kommer.
Jeg skal nok gøre sengene klar til jer. Det er sidste gang, vi skal
være i vores Gildehus. Det skal tømmes den 23 maj.
Vi har købt et nyt lige over for stadion og det skal nok blive
godt.
På mandag skal Farfar til lægen efter attest til kørekort, og på
mandag kommer der gartner, der skal rette vores stensætning op.
Vinteren har været hård ved den, så nu er Farfar ved at fælde
træer. Så må gartneren fjerne rødderne.

Nu er det frokosttid, så jeg slutter nu. Hav det
rigtig godt allesammen.

Inger -Farmor -”


Efter min mor ikke ville have at de kom til bedsteforældre dag på Frejas skole, og Freja ikke kom til deres guldbryllup, opgav farmor og farfar. Der er gået flere år uden kontakt. Freja er lige blevet konfirmeret og selv om farmor og farfar ikke var inviteret med, kørte de op i kirken for at se Freja og give hende en gave. Det var hårdt, især for farfar. Mig og far sendte nogle højtalere ned til Freja i gave, men far har ikke hørt fra hende. Min farmor og farfar hørte aldrig noget, når de havde smidt penge i postkassen til fødselsdage og til jul. Derfor er de begyndt at skrive et kort til Freja hver år, og så sætter de pengene ind i banken så Freja kan få dem en dag.

 


Jeg har flere gange forsøgt at få kontakt med Freja og for 2 år siden fik jeg lavet et møde i Odense hos en fra min mors familie.

Jeg ringende til min mor og spurgte hende om hun ville hjælpe Freja med at se mig. Det ville min min mor gerne. Jeg fik også fortalt min mor, at det ikke var hende jeg ville se, men kun Freja. Jeg talte også i telefon med hende fra mors familie som skulle hjælpe mig, om hvad jeg kunne klare. Jeg var tydelig om, at jeg ikke var klar til at se min mor igen. Jeg havde brug for en voksen som kunne hjælpe mig og Freja til at mødes, det var også det psykologen skrev i hendes notat.

Familiemedlemmet lovede mig, at hun lyttede til mine ønsker og nok skulle ” passe på mig”.  Min mor sagde i telefonen at Felix, kunne komme med, men det sagde jeg nej til. Felix var kun 1 år da jeg flyttede, så jeg er ikke knyttet til ham og har ikke set ham i 6 år.

Jeg ville gerne have tid med Freja. Alligevel var Felix var med, da Freja blev afleveret, og kort tid efter kom min mor også, så jeg nåede ikke at få tid med Freja. Jeg blev helt vildt ked af det, fordi min mor igen ikke lyttede på mig, og ikke holdt hvad hun lovede. Det blev her, jeg for første gang, ansigt til ansigt fik sagt fra over for min mor. Jeg græd og skældte ud, og Freja overhørte det hele. Da jeg gik derfra ville jeg give Freja et knus, men hun trak sig væk.

Jeg fik aldrig svar på den sidste besked, så det kan jeg ikke give jer! Jeg har ikke set Freja ret mange gange, men de gange jeg har set hende, har hun virket klemt og indelukket og jeg har svært ved at snakke med hende, for hun siger ingenting. Jeg har fundet sagen fra Statsforvaltningen, da Freja var inde og tale med dem, fordi min mor ville have stoppet Frejas samvær med far. Jeg har valgt ikke at sætte noget ind for min søsters skyld, men der er dog en ting fra samtalen jeg gerne vil referer;

“Freja fortæller at hun ikke længere har lyst at komme op til far, hun kan ikke svare på hvorfor. Freja kan ikke huske hvornår hun sidst var på samvær hos sin far, og heller ikke om hun godt kunne lide at være på samvær hos far. Der i mod er Freja helt sikker på hun gerne vil have samværet med sin far ophører!”

Far acceptere Frejas ønske og mistede kontakten til hende, i kan læse hans grund her. I mens fortsatte min mor kampen for at få fastsat samvær med mig, mod min vilje. Det havde og har jeg meget svært ved at forstå!

Jeg ved min far savner Freja helt vildt og han har det rigtig svært med at han har mistet hende. Sådan har jeg det også.

For at være helt ærlig så tror jeg, den eneste måde mine forældre kunne havde undgået at have samarbejdsproblemer, var hvis min far havde opgivet at have samvær med Freja og mig, da jeg boede hos mor. Det er jeg glad for han ikke gjorde dengang.

Freja var her kun en gang, på weekend. Det var imens jeg ventede på retssagen om min bopæl. Jeg husker den weekend tydeligt, fordi det blev den sidste gang, Freja var her. Det var i januar 2012. Mor havde givet Freja en telefon med, som hun gik rundt med i en lille taske om halsen. Freja tjekkede den hele tiden, dagen igennem. Far havde redt en seng til os på gulvet foran fjernsynet, der vi lå og så en tegnefim. Da vi skulle til og sove opdagede Freja at mor havde sendt en SMS, og fordi Freja havde set film, havde hun ikke svaret. Freja gik i panik og begynder at græde helt vildt. Hun kunne ikke sove og sagde hun havde ondt i maven. Far spurgte om hun ville sove mellem ham og Birgitte, fordi hun var ked af det. Det sagde hun at hun gerne ville.
Jeg har fundet papirerne om hvordan min mor beskriver episoden til Statsforvaltningen. Hun skriver at Freja var ked af det fordi Freja skulle sove mellem far og Birgitte, det blev for meget for hende.


Jeg tror det var noget andet, der blev for meget for Freja. Jeg tror det var det pres med den telefon om halsen, så mor kunne få kontakt. Freja var 9 år! Sådan et pres havde jeg også da jeg fik et sæsonkort fra Fårup Sommerland med et billede af min mor, med på weekend og gik med det i lommen – eller når jeg altid skulle huske at ringe hjem, eller tjekke facebook og få svaret tilbage, eller da jeg var mindre og skulle huske at sende det postkort, jeg havde med i tasken hjemmefra. Min mor havde sat frimærke på og skrevet hendes adresse. Jeg skulle kun være på weekend. Så altså jeg tog fra min mor om fredagen og var hjemme igen søndag! Jeg har ligget i bunden af et skab og snakket i mobil med min mor, fordi hun spurgte om, jeg ikke kunne gå et sted hen hvor de andre ikke kunne høre, hvad vi talte om. Så blev jeg udspurgt om hvad vi lavede. Det er det, som bliver for meget! – Også for det stærkeste barn.

Jeg tror ikke min mor er interesseret i at Freja og jeg har kontakt alene, jeg ved at Freja godt kan ringe, men kun vil gøre det, hvis min mor har opfordret hende til det – jeg tror ikke ,Freja gør noget uden min mors godkendelse, det gjorde jeg heller ikke. Jeg var et tilpasset individ uden min egen holdning og mening om noget. Jeg ser det samme i min søster og det gør mig vildt ked af det. Men jeg ved det ikke –  jeg tror bare på det er sådan det er.
Men Freja bliver ældre en dag, så flytter hun hjemmefra og måske begynder hun at stille spørgsmål, ligesom jeg gjorde da jeg blev ældre. Jeg håber hun så vil læse hvad jeg har skrevet, også selv om det er min oplevelse. Måske får vi kontakt så jeg får lov at fortælle hende, hvad det var der skete, og hvorfor jeg blev nødt til at flygte væk.